Lejebetingelser for private
1. Booking og betaling
- Lokalet anses for reserveret, når 50 % af lejeprisen er betalt ved booking.
- Lokalet anses for fuldt booket, når lejen er fuldt indbetalt senest 2 måneder inden arrangementet.
- Ved aftenarrangementer opkræves desuden indbetaling af et depositum på kr. 5.000,- for at bekræfte bookingen.
2. Afbestilling
- Ved afbestilling op til 6 måneder før arrangementet opkræves 10 % af lejeprisen.
- Ved afbestilling op til 3 måneder inden arrangementet opkræves 50 % af lejeprisen.
- Ved afbestilling op til 2 måneder inden arrangementet opkræves 100 % af lejeprisen.
3. Depositum
Depositum fungerer som sikkerhed for dækning af:
- Eventuelle skader på inventar eller materialer.
- Manglende oprydning.
- Overtrædelse af lejebetingelserne.
- Depositum inddrages ikke ved små hændelige uheld såsom et ødelagt glas.
- Depositum tilbagebetales efter godkendt aflevering af lokalerne.
- Ved større skader end depositums størrelse forbeholder Mark Living ApS sig ret til at gøre krav på dækning af skadesomkostningerne.
4. Alderskrav
Lejer skal være minimum 25 år gammel.
5. Arrangementstype
- Det er ikke tilladt at afholde fester i lokalerne.
- Frokoster og middage i forbindelse med festlige lejligheder, såsom konfirmation og lignende, der ikke har karakter af fest, er tilladte. Ved tvivl om arrangementet lever op til betingelserne afklares dette inden booking.
- Overtrædelse af denne regel medfører, at arrangementet lukkes øjeblikkeligt, og depositum inddrages.
6. Tidsbegrænsning
Alle arrangementer skal afsluttes senest kl. 23.30, medmindre andet er aftalt.
7. Forplejning og drikkevarer
- Det er tilladt at medbringe egen mad eller vælge catering via vores samarbejdspartnere.
- Alle drikkevarer i form af øl og sodavand skal købes gennem Mar-k Waterside.
- Mar-k Waterside tilbyder desuden levering af vin.
- Medbringes egen vin, opkræves der proppenge. Beløbet aftales individuelt pr. arrangement.
- Kaffe af høj kvalitet samt brug af kaffemaskine er inkluderet i prisen.
8. Aflevering af lokaler
Lokalerne skal afleveres i opryddet stand, hvilket inkluderer:
- Rent service placeret i skufferne.
- Ryddede køkkenborde og overfladisk rengjorte overflader.
- Ryddede borde som ved overtagelse.
- Ryddede gulve for affald
Manglende oprydning og/eller beskidt service medfører fradrag i depositum.
9. Rengøring
Rengøringen er inkluderet i lejeprisen.
10. Faciliteter
Lejen inkluderer:
- Det lejede lokale(r).
- Et stort køkken med service mm. og to toiletter.
- Rengøring
- Kaffe og te ad libitum
Ved leje af ét lokale deles køkken og toiletter med en eventuel anden lejer. Ved leje af begge lokaler har lejer eksklusiv adgang til faciliteterne.
Toiletpapir, viskestykker, karklude og service er til fri afbenyttelse.
11. Dekoration og skader
- Det er ikke tilladt at anvende tape, tegnestifter, elefantsnot eller lignende på væggene.
- Eventuelle skader eller misligholdelse af denne regel kan medføre fradrag i depositum.
12. Ansvarsfraskrivelse
Mar-k Waterside påtager sig intet ansvar for bortkomne ejendele under arrangementet.


